Viden, udvikling og samvær
4700 NæstvedVælg område

Bodil Heiede

Bodil Heiede er cand. mag. i religion og historie med middelalderen som primært område. Efter 25 år som gymnasielærer forstår hun, at historie ikke blot er årstal og politiske kandestøberier. Det er menneskene bag historien, der fascinerer os. Hvem var de? Og hvilke samfundsforhold og hvilke religiøse tanker fik dem til at handle, som de gjorde? Det er historiens store dilemma, at de almindelig mennesker sjældent beskrives, så der skal ofte læses bag om linjerne. Det gælder også for en anden af Bodils store interesser - middelalderens kvinder. Vær med, når Bodil forsøger at trække mennesker af kød og blod frem af historiebøgerne. Bodil Heiede har tidligere været ansat på Vikingeskibsmuseet, Frederiksborg Slot og Rosenborg, og hun har bevaret kontakten til museums- og universitetsverdenen. På publikationslisten befinder sig lokalhistoriske studier og meget andet. Bodil Heiede er en engageret foredragsholder med blik for det dagsaktuelle. Omdrejningspunktet i foredragene er Danmark i middelalderen, men horisonten er international, og der gøres meget ud af historiens lange seje træk. Altså det der gør, at historien stadig er med os i vores moderne liv i nutidens Danmark.

Mere om denne underviser

Kurser hvor Bodil Heiede underviser