Viden, udvikling og samvær
4700 NæstvedVælg område
Vis underviser
Tommy P. Christensen
Ledige pladser

Beretninger fra et Danmark i krig- 12 foredrag

Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10

12 fredage: Beretninger fra et Danmark i krig
Smedjen, Grønnegade Kaserne kl. 13-15.30

Inkl. Kaffe og kage samt undervisnngsmaterialer

Gaskrigens historie - hvem er fjenden?
Foredrag nr. 191-943 - fredag d. 25.01.2019
I 1899 havde man på Haag-konferencen forbudt anvendelsen af giftgas, og ingen af de krigsførende lande, havde ved krigsudbruddet i august 1914 gift-gas til kampbrug. Men under den 1. verdenskrig valgte Tyskland som den første nation at benytte klorgas mod sine fjender. Det skete på Vestfronten ved Ypres i Belgien den 22. april 1915 og var rettet mod de franske og britiske styrker, der selvfølgelig ikke var forberedt på dette djævelskab.
Den anvendte gastype var en såkaldt kvælegas, der gennem luftvejene trænger ned i lungerne, og ødelægger vævet med efterfølgende udtrædning af blodvæske i lungeblærerne. Lungefunktionen nedsættes, og i alvorlige tilfælde "drukner" den angrebne.
Vi ser nærmere på hvem - og hvorfor - der udvikledes dette djævelskab og det våbenkapløb der hurtigt udviklede sig med anvendelsen og forsvaret mod sådanne kemiske kampstoffer.
Klorgassen fik snart selskab af tyskernes anvendelse af sennepsgas, der er en såkaldt blistergas. Det vil sige en gas der let trænger gennem soldaternes uniformer, ødelægger hudens væv og fremkalder store væskefyldte blister (blærer). Blistergas er dødbringende ved forurening af større dele af huden eller som følge af luftvejsbeskadigelser: Blistergasvæske i øjnene kan medføre total blindhed i løbet af få minutter. Også den introduceres på slagmarken af tyskerne i juli 1917, hvor den medfører tab på mere end 2100 soldater. I løbet af de tre første uger, hvor der benyttes sennepsgas påførtes de Allierede lige så store tab som hele det foregående år ofre for den kemiske krigsførelse.
Efter krigen blev kemisk krigsførelse atter totalt forbudt med Geneve-konventionen af 1925, men verden skulle desværre se flere eksempler på skruppelløs brug af kemiske stoffer, dels på slagmarken, men også mod civilbefolkningen i bl.a. Syrien og Storbritannien...

Komintern i København - eksperter i illegal virksomheder?
Foredrag nr. 191-944 - fredag d. 01.02.2019
Mellemkrigstidens København kom på mange punkter til at forudskikke den kommunistiske undergrundsvirksomhed efter DKP blev forbudt i sommeren 1941, og uddannelsen i våben og sprængstoffer i den tidlige, væbnede modstandskamp. Vi ser nærmere på en række af datidens aktører, bl.a. lederne af Søfyrbødernes Forbund og Kominterns danske pengemand Richard Jensen, Georg Moltke, Arne Munch-Petersen og Den røde Grevinde (Grevinde Stenbock-Fermor). Komintern eksisterede fra 1919 til 1943, men mange af de hemmelige aktiviteter blev videreført under Den kolde Krig. Kampen mod fascismen - og kampen for Sovjetstaten - skulle tilpasses Stalins politik, og allerede i juni 1940 udgik en strengt fortrolig forholdsordre fra Moskva, om Kominterns danske sektion skulle forberede overgangen til illegalitet. Vi hører også om det danske og tyske politis interesser i det illegale netværk og Ernst Wollweber.

Arne Børge Sejr - om Studenternes Efterretningstjeneste, Niels Frommelt og antikommunismen
Foredrag nr. 191-945 - fredag d. 08.02.2019
De færreste kender nok "10 Bud For Danskere" og journalisten Arne Børge Sejr (1922-1998), der i 1941 var hovedmanden bag etableringen af Studenternes Efterretningstjeneste.
Vi hører om hans indsat i modstandsbevægelsen under Besættelsen, hvor han måtte flygte til Sverige i 1943. Om modstandsmanden Niels Anders Thürmer Larsen (1921-2008), der var leder af et illegalt trykkeri på Hausers Plads, blev anholdt i -43 og endte i KZ-lejren Neuengamme. De to stiftede efter befrielsen et firma, der havde et temmeligt usædvanligt arbejdsområde, og bl.a. aflyttede DKPs folketingsmedlem Alfred Jensens lejlighed i syv år! og aflyttede i en periode på mere end
syv år DKP's næstformand, Alfred Jensen. Vi graver lidt ned i historien om firmaet, der indhentede oplysninger om kommunistisk virksomhed iDanmark og producerede anti-kommunistiske skrifter. Vi ser på den personkreds der fik gavn af oplysningerne, og på samspillet med AIC - Arbejdernes Informations Central.


En stille rute - om jødetransporterne fra Smidstrup Strand
Foredrag nr. 191-946 - fredag d. 22.02.2019
Denne gang ser vi nærmere på samspillet mellem modstandsbevægelse, SOE og jødetransporterne. De danske modstandsgrupper, der i efteråret 1943 efterhånden var relativt velorganiserede, satte gang i en storstilet redningsaktion, da det rygtedes, at tyskerne ville tage de danske jøder. Flugtruter, gemmesteder og transport over Øresund blev koordineret og store pengebeløb blev indsamlet til at betale de ofte endog meget høje summer, som fiskere og andre bådførere krævede for at hjælpe de danske jøder over Øresund. Ikke kun de, der allerede var gået til modstand mod tyskerne blev tog del i evakueringen. Helt almindelige danskere fra alle lag i samfundet hjalp til med at transportere jøderne i sikkerhed i Sverige. En hidtil uset aktivisme gjorde det svært for tyskerne og deres danske håndlangere. Vi ser nærmere på etableringen af en rute fra den nordsjællandske til Sverige og får dermed den eventyrlige historie om nogle af de involverede: skuespillerinden Marguerite Viby, Knud Wold, hendes mand (og Susse Wolds far), forfatteren Kelvin Lindemann og Ole Lippmann, der senere blev lederen af SOE's arbejde i Danmark.

De ungarske soldater i Danmark - en glemt tragedie
Foredrag nr. 191-947 - fredag d. 01.03.2019
Ungarns historie under den 2. verdenskrig er en broget historie. Fra "Anschluss" af Østrig til Hitler-Tyskland i 1938, den store fremgang for Pilekorset under Ferenc Szálasi ved parlamentsvalget året efter og Hitlers målbevidste støtte 1938-1941 til et stærkt Ungarn under tysk førerskab. Hitler kunne bruge ungarske tropper, materiel og infrastruktur, og Szálasi dekreterede en generalmobilisering i de sidste måneder af 1944, hvorved Hitler-Tysklands sidste allierede i Centraleuropa skaffede Føreren tusinder af nye soldater. Omkring 12.000 af dem kom til Danmark i de første måneder af 1945. Hvad skulle de her? Hvad blev deres skæbne - og hvilken rolle var de tiltænkt i slutopgøret, når Danmark skulle befries fra den nazistiske besættelse?

"Herre i eget Hus" ? - om den engelske befrielse af Danmark.
Foredrag nr. 191-948 - fredag d. 08.03.2019
Med den tyske kapitulation i Holland, Nordvesttyskland - og i Danmark, til Montgomerys tropper lå det i kortene at Danmarks befrielse var et engelsk anliggende, og vi blev dermed befriet af de Vestallierede.
Trods lidt forvirring omkring Bornholms stilling, og engelske problemer med at afse de fornødne styrker til befrielsen af Danmark blev der efterhånden - på Kastellet i København - etableret en allieret administration, der blandt andet skulle organisere oprydningen og ødelæggelsen af de store mængder af tyske våben og ammunition. Danskerne så blandt andet på de tyske jetfly og kampvogne, der let kunne bringes til anvendelse, men de allierede var afvisende. Vi dykker ned i historien og diskuterer, hvorvidt vore befriere plyndrede dansk ejendom eller blot var sejrherren, der tog sig betalt for de store ofre krigen havde krævet af englænderne? Stod Danmark ikke i taknemmelighedsgæld til Monty's tropper og kunne den danske indsats under Besættelsen sikre os en fremtidig plads ved Storbritanniens side som en ægte allieret?


"I seng med Fjenden" ? - om de tusindvis af danske piger, der blev kærester med en værnemagts-soldat.
Foredrag nr. 191-953 - fredag d. 15.03.2019
De blev kaldt "Feltmadrasser", "Tyskertøse", blev overfaldet, klippet og interneret i forbindelse med befrielsen. Men hvem var de egentlig, hvad var deres bevæggrunde, hvor mange var de, hvor mange børn fik de, hvordan så de danske - og tyske - myndigheder på fænomenet? Var det jalousi eller national dåd som ramte pigerne?
Spørgsmålene hober sig op, og denne aften forsøger vi ud fra en kvinde-historisk vinkel at komme rundt om et svært emne.

"Et cykeldæk og nogle rationeringsmærker"
- sortbørshandel i krig og krise.
Foredrag nr. 191-954 - fredag d. 22.03.2019
Længe før tyskerne havde besat Danmark var der valutarestriktioner og forskellige begrænsninger der allerede d. 2. september 1939 blev fulgt op med "Ekstraordinære foranstaltninger til sikring af landets forsyning af varer".
Statsmagten mente, at en retfærdig fordeling af den begrænsede varemængde krævede rationering og prislovgivning, der kunne sikre en retfærdig fordeling i befolkningen.
Som i USA under forbudstiden følte mange at her var lette penge at tjene og snart blomstrede sortbørshandlen. I det små med tuskhandel og handel med rationeringsmærker, men også erhvervslivet søgte at sikre sig de eftertragtede råvarer, der skulle indgå i fremstillingsvirksomheden og snyde myndighederne.
En undersøgelse foretaget af historikeren Claus Bundgård Christensen antyder, at 1/3 af de involverede i sortbørshandlen tilhørte den højere middelklasse, hver 5. kom fra overklassen og tyske soldater sjældent var indblandet. Vi ser på hele problemkomplekset med rationerings- og prislovene samt danskernes reaktion på de mange begrænsninger og forbud.

En Tysklandsbrigade? - norske og danske tropper i Nordtyskland
Foredrag nr. 191-955 - fredag d. 29.03.2019
Allerede i september 1944 havde "De Frie Norske" i London erklæret sig villige til at medvirke ved besættelsen af Tyskland efter landets kapitulation.
Der blev dog taget en del forbehold, som først og fremmest baserede sig på Norges militære og økonomiske formåen, ligesom det måtte forudsætte, at det var muligt at forene indsættelsen med norske interesser, og på betingelse af, at et nydannet norsk parlamentet ville være indforstået.
Ved et hemmeligt møde i det norske Parlamentet d. 3. juli 1945 blev det godkendt, at forhandlingerne kunne optages med Storbritannien med henblik på en præcisering af de nærmere betingelser for en eventuel norsk deltagelse i besættelsen af Tyskland.
Den militære ledelse stillede sig dog ret negativt til planerne, da de fandt det vigtigst, at man først og fremmest brugte kræfterne på genopbygningen af Norges militære forsvar. Generalmajor Otto Ruge (1882-1961), som havde været det norske militær øverste chef (forsvarschef) under krigen i 1940 og efterfølgende måtte vandre i tysk krigsfangeskab i Nordnorge, var blevet genindsat på sin gamle post fra d. 15. juli, 1945. Han var også af den opfattelse, at spørgsmålet om deltagelse i Tyskland burde udskydes, og man muligvis kunne vende tilbage til sagen på et senere tidspunkt. Han delte således ikke regeringens politiske ambitioner i sagen, og han valgte i december samme år at tage sin afsked.
Forsvarsministeriet og den militære ledelse var dog i sommeren -45 begyndt at udarbejde retningslinjerne for den første reetablering af det militære forsvar. De baserede sig i øvrigt på planer, der var blevet udviklet i England under krigen.
I modsætning til Danmark var englænderne også indstillet på, at Norge fik lov til at beholde væsentlige mængder af de materiel, som tyskerne i -45 havde måttet efterlade i Norge. Det havde stor betydning i de første svære år, indtil den amerikanske militærhjælp begyndte at gøre sig gældende fra 1950. Den 14. maj 1946 besluttede et enstemmigt Storting, at de afsluttende forhandlinger med englænderne skulle iværksættes med henblik på at sende en norsk besættelsesstyrke på 5.000 mand til Tyskland i begyndelsen af 1947.
Vi ser på sagen, og hører om en lignende aftale med den britiske regering, der betød, at også en dansk styrke på 4.000 mand under britisk kommando i sommeren 1947 blev udstationeret i Oldenburg.
Den Danske Brigade i Tyskland, der hovedsagligt bestod af fodfolk og artilleri, flyttedes i 1949 til Itzehoe og reduceredes til 1.400, senere 2.000 mand. Her forblev den under navnet Den Danske Kommando i Tyskland, indtil den i 1958 blev trukket hjem.

Påskekrisen 1948 - fup eller fakta?
Foredrag nr. 191-956 - fredag d. 15.04.2019
Ved folketingsvalget d. 28. oktober 1947 mister kommunisterne halvdelen af deres pladser i det danske folketing (fra 18 til 9 pladser) og håbet om fortsat kommunistisk fremgang var forbi. Til gengæld viser begivenhederne i Prag i fire måneder senere, at et kommunistisk statskup kunne gennemføres overrumplende hurtigt og bane vejen for et regimeskifte baseret på tilkaldt russisk bistand.
I marts 1948 anmodede den danske regering derfor amerikanerne om våbenhjælp, der kunne markere regeringens vilje til at forsvare Danmark.
Et forestående sovjetisk diplomatisk og/eller militært fremstød over for Norge, Danmark og evt. andre vesteuropæiske lande var rygtevis under udvikling- - og ved månedens udgang var der iværksat danske militære og politimæssige beredskabsforanstaltninger, ligesom regeringen var evakueret fra København. Trods rygterne om det sovjetiske fremstød efterhånden viste sig grundløse var hele krisen med til at intensivere såvel de britisk-amerikanske planer om en nordatlantisk forsvarsalliance som forhandlingerne om et nordisk forsvarsforbund. Men hvad var bluff (fup) og hvad var fakta i hele historien, og hvem fik gavn af hele Påskekrisen i 1948?


Tropper til Korea? - Danmarks indsats i Korea-krigen
Foredrag nr. 191-957 - fredag d. 12.04.2019
Siden 1910 havde den koreanske halvø været på japanske hænder, og ved den japanske kapitulation i 1945 blev halvøen i stedet opdelt i to besættelseszoner med en grænse langs den 38. breddegrad.
Den nordkoreanske zone var besat af russerne og den sydkoreanske zone af amerikanerne. Flere års forhandling om et forenet Korea endte uden resultat, og koreanerne oplevede følgelig, at de to zoner blev omdannet til henholdsvis Nord- og Sydkorea. Det nye kommunistiske Nordkorea - under Kim Il-Sung - blev proklameret den 9. september 1948, og den 25. juni 1950 krydsede nordkoreanske tropper den 38. breddegrad for at befri sydkoreanerne fra den amerikanske imperialisme og kapitalismen.
FN's Sikkerhedsråd fordømte Nordkoreas invasion d. 27. juni 1950 og opfordrede FN's medlemslande til at intervenere og hjælpe Sydkorea. Sovjetunionen var på dette tidspunkt fraværende i Sikkerhedsrådet og kunne derfor ikke anvende sin vetoret. Skønt det var FN, der intervenerede med deltagelse fra 15 lande, blev den militære aktion ledet af USA, der da også stillede med mere end 90 % af de allieredes FN-styrker, og Sydkorea kunne selv stille med ca. 45 % af den samlede styrke.
Angrebet var ikke iværksat af Sovjetunionen, men godkendt af Stalin, og ved hjælp af såvel russiske kampfly og andet militært materiel, som kinesisk bistand (fra oktober 1950), kunne Nordkorea erobre det meste af Sydkorea.
Til at imødegå den kommunistiske trussel ønskede FN-kommandoen en så bred international, militær opbakning som muligt, herunder også bistand fra det lille nyslåede NATO-medlem Danmark. Vi ser nærmere på ønskerne, den danske regering Hedtofts overvejelser, den komplicerede indenrigspolitiske situation i disse måneder, vores forhold til USA og Sovjet, muligheder og begrænsninger. Som bekendt endte det hele med en dansk deltagelse udformet som et humanitært indslag (hospitalsskibet JUTLANDIA), men heller ikke denne løsning var uproblematisk.

Hellere død end rød!
A-våben på dansk grund under Den kolde Krig.
Foredrag nr. 191-958 - fredag d. 26.04.2019
Allerede under den 2. verdenskrig lykkedes det den danske ambassadør i Washington at overbevise amerikanerne om, at de skulle indgå en aftale om Grønland (herunder en baseaftale) med ham, som repræsentant for "De Frie Danske". Vi ser nærmere på indholdet, og springer fra baseaftalerne frem til nedstyrtningen på indlandsisen af en amerikansk B-52 bombefly med fire brintbomber i januar -68. Dernæst ser vi nærmere på det danske NATO-medlemskab og behovet for A-våben i Syddanmark. Officielt havde den danske regering sagt pænt Nej Tak til A-våben på dansk grund i fredstid, men forberedelserne til et invasionsforsvar med taktiske A-våben fortsatte ufortrødent. Blandt andet på Stevns og ved Roskilde blev der opstillet raketbatterier, som i givet fald kunne udrustes med A-ladninger, og i en lade ved Mern stod f.eks. fire artilleripjecer (155 mm), der kunne affyre atomgranater. Vi ser på "Grønlandskortet" som en trumf i forhandlingerne om vort bidrag til NATO, betingelserne for at modtage forstærkninger, og de krumspring danske regeringer foretog længe før "fodnotepolitikken" blev hverdag.

Tommy P. Christensen er cand.mag. fra Københavns Universitet (Historie og kunsthistorie), samt Master i Voksenuddannelse fra Roskilde Universitet. Han har undervist på gymnasie- og HF-uddannelsen, Københavns Universitet, Folkeuniversitetet, daghøjskoler og i folkeoplysningen samt været ansat på arkiver og museer i Danmark og senest i Sverige. Han er forfatter på flere bøger og fhv. redaktør på Personal-historisk Tidsskrift, Hvem Forsker Hvad og Slægten - Forum for slægtshistorie. Sammen med Lisa Elsbøll er han medejer af Elsbøll & Christensen/ECM-Media, de er begge medstiftere og medlemmer af Københavns Byvandrerlaug.

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 25-01-2019, kl. 13:00

Ugedag Fredag
Holdnr191-941
Adresse Grønnegades Kaserne
Grønnegade 10
4700 Næstved
LokaleSmedjen
Holdtimer36
Antal mødegange12
AfdelingAOF Næstved og Susålandet

Kursusdage

25-01-2019 Fredag 13:00  -  15:30
01-02-2019 Fredag 13:00  -  15:30
08-02-2019 Fredag 13:00  -  15:30
22-02-2019 Fredag 13:00  -  15:30
01-03-2019 Fredag 13:00  -  15:30
08-03-2019 Fredag 13:00  -  15:30
15-03-2019 Fredag 13:00  -  15:30
22-03-2019 Fredag 13:00  -  15:30
29-03-2019 Fredag 13:00  -  15:30
05-04-2019 Fredag 13:00  -  15:30
12-04-2019 Fredag 13:00  -  15:30
26-04-2019 Fredag 13:00  -  15:30

Faktaoplysning

Forudsætninger Der serveres kaffe/the og kage under foredragene. Undervisningsmateriale udleveres undervejs

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.