Viden, udvikling og samvær
4700 NæstvedVælg område
Vis underviser
Tommy P. Christensen
Ledige pladser

Tropper til Korea? - Danmarks indsats i Korea-krig

Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10

Tropper til Korea? - Danmarks indsats i Korea-krigen

Siden 1910 havde den koreanske halvø været på japanske hænder, og ved den japanske kapitulation i 1945 blev halvøen i stedet opdelt i to besættelseszoner med en grænse langs den 38. breddegrad.
Den nordkoreanske zone var besat af russerne og den sydkoreanske zone af amerikanerne. Flere års forhandling om et forenet Korea endte uden resultat, og koreanerne oplevede følgelig, at de to zoner blev omdannet til henholdsvis Nord- og Sydkorea. Det nye kommunistiske Nordkorea - under Kim Il-Sung - blev proklameret den 9. september 1948, og den 25. juni 1950 krydsede nordkoreanske tropper den 38. breddegrad for at befri sydkoreanerne fra den amerikanske imperialisme og kapitalismen.
FN's Sikkerhedsråd fordømte Nordkoreas invasion d. 27. juni 1950 og opfordrede FN's medlemslande til at intervenere og hjælpe Sydkorea. Sovjetunionen var på dette tidspunkt fraværende i Sikkerhedsrådet og kunne derfor ikke anvende sin vetoret. Skønt det var FN, der intervenerede med deltagelse fra 15 lande, blev den militære aktion ledet af USA, der da også stillede med mere end 90 % af de allieredes FN-styrker, og Sydkorea kunne selv stille med ca. 45 % af den samlede styrke.
Angrebet var ikke iværksat af Sovjetunionen, men godkendt af Stalin, og ved hjælp af såvel russiske kampfly og andet militært materiel, som kinesisk bistand (fra oktober 1950), kunne Nordkorea erobre det meste af Sydkorea.
Til at imødegå den kommunistiske trussel ønskede FN-kommandoen en så bred international, militær opbakning som muligt, herunder også bistand fra det lille nyslåede NATO-medlem Danmark. Vi ser nærmere på ønskerne, den danske regering Hedtofts overvejelser, den komplicerede indenrigspolitiske situation i disse måneder, vores forhold til USA og Sovjet, muligheder og begrænsninger. Som bekendt endte det hele med en dansk deltagelse udformet som et humanitært indslag (hospitalsskibet JUTLANDIA), men heller ikke denne løsning var uproblematisk.


Tommy P. Christensen er cand.mag. fra Københavns Universitet (Historie og kunsthistorie), samt Master i Voksenuddannelse fra Roskilde Universitet. Han har undervist på gymnasie- og HF-uddannelsen, Københavns Universitet, Folkeuniversitetet, daghøjskoler og i folkeoplysningen samt været ansat på arkiver og museer i Danmark og senest i Sverige. Han er forfatter på flere bøger og fhv. redaktør på Personal-historisk Tidsskrift, Hvem Forsker Hvad og Slægten - Forum for slægtshistorie. Sammen med Lisa Elsbøll er han medejer af Elsbøll & Christensen/ECM-Media, de er begge medstiftere og medlemmer af Københavns Byvandrerlaug.

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 12-04-2019, kl. 13:00

Ugedag Fredag
Holdnr191-957
Adresse Grønnegades Kaserne
Grønnegade 10
4700 Næstved
LokaleSmedjen
Holdtimer3
Antal mødegange1
AfdelingAOF Næstved og Susålandet

Kursusdage

12-04-2019 Fredag 13:00  -  15:30

Faktaoplysning

Forudsætninger Der serveres kaffe/the og kage under foredragene. Undervisningsmateriale udleveres undervejs

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.