Viden, udvikling og samvær
4700 NæstvedVælg område

Urania - Næstved Byorkester

Musikforeningen URANIA blev stiftet den 29. februar 1884 på Holmegaard Glasværk i Fensmark ved Næstved. Musikforeningen har således i 2011 bestået i mere end 127 år.

Foreningen i dag

Foruden det rent musikalske, som naturligvis er det primære i URANIA, har foreningen altid lagt stor vægt på det sociale samvær blandt medlemmerne. Dette indebærer bl.a., at også medlemmernes ægtefæller, samlevere og børn deltager hyppigt i aktiviteterne, herunder også i orkestrenes rejser i ind- og udland.

Med den seneste tilgang af nye, heraf mange dygtige unge medlemmer, består Byorkestret i dag af ca. 65 musikere og URANIA's samlede medlemstal er tæt ved 80 aktive amatørmusikere. Ikke alene vel nok Danmarks ældste, men nu sikkert også landets største amatørmusikforening.

I sin nuværende struktur er Musikforeningen URANIA organiseret med en formand og en bestyrelse for den samlede forening og herunder orkester­ledere (organisatorer) og dirigenter for hver af de 5 grupper:

Næstved Byorkester. 

URANIA's Glasorkester.

Fanfaregruppen (de lange glastrompeter).

URANIA Tyrolerne.

URANIA's Big Band.

 

Ledige pladser i orkestrene

Næstved Byorkester:

Vi mangler fløjtenister, klarinettister,

trombonister og slagstøjsspillere

Tyrolerorkesteret:

Vi mangler klarinettister og trombonister.

Big Band:

Vi mangler, saxofonister og trombonister.