Viden, udvikling og samvær
4700 NæstvedVælg område
Vis underviser
Ellen Larsen
Ledige pladser

Seniorrejse til Tenerife

Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10

Tag med til TENERIFE
D. 8. - 15. maj 2018
Oplev en uforglemmelig ferie hvor der er sørget for alt og hvor du ikke bliver overladt til dig selv, hvis du ikke selv ønsker det…

Den populære ferieø Tenerife ligger i Atlanterhavet, omkring 300 kilometer vest for Afrikas kyst. Med et areal på lidt over 2000 kvadratkilometer er Tenerife. Bjergene deler rent klimamæssigt Tenerife i to dele. Nord for bjergene ligger den frodige del af Tenerife, mens den sydlige halvdel af øen er mere solrig, tør og gennemsnitligt nogle grader varmere. Foråret er forholdsvis solsikret, Den største naturlige seværdighed på Tenerife er naturligvis vulkanen Teide. Herudover er dyreparken Loro Parque og vandparken Siam Park de to største turistattraktioner på Tenerife.

Det er her at man finder Tenerifes bedste shoppingsteder. Der er flere hyggelige små shoppinggader i den ældre del af Los Cristianos, mens shoppingcentre som Oasis og Safari dominerer den moderne midtby. Los Cristianos er kendt for sine store flotte strande, især Playa de los Cristianos og Las Vistas. Med et stort antal restauranter, caféer og barer langs strandpromenaden.
Hver søndag et stort marked i Los Cristianos, hvor det er muligt at købe alt fra ure og smykker til tøj og musik. De som gerne vil have lidt luftforandring kan søge ned til havnen, hvorfra der tilbydes fisketure, dykkerture, ture i både med glasbund og færger til naboøen La Gomera. Den største af alle Kanarieøerne. Langt de fleste indkvarterer sig på den sydlige og østlige del. Den største ferieby er Playa de las Americas på sydvestkysten, som stort set er vokset sammen med nabobyen Los Cristianos. På midten af Tenerife ligger bjerget Teide, der med sine 3.718 meter over havets overflade er Spaniens højeste bjerg.

Vi skal på bo i Los Cristianos. Oprindeligt var Los Cristianos en rolig fiskerby, men sammen med Playa de las

Americas, er den nu forvandlet til det mest populære ferieområde på Tenerife. De to byer er vokset sammen, og for turisterne er det én ferieby.

Sammen med Playa de las Americas byder Los Cristianos på Tenerifes største udbud af restauranter.
De som gerne vil have lidt luftforandring kan søge ned til havnen, hvorfra der tilbydes fisketure, dykkerture, ture i både med glasbund og færger til naboøen La Gomera…

Og hvem er vi så :
Ferien arrangeres af tidligere distriktschef i Næstved Ellen Larsen og aktivitetsmedarbejder Dorte Jensen i Næstved begge uddannet indenfor plejesektoren.

Vi har 20 års erfaring med at arrangere ferier for seniorer. Fra 1997 i Køge og siden 2004 i Køge/Haslev og Næstved. Vi har arrangeret både bus- og flyrejser. Mange af vores flyrejser har været til Mallorca o.a.

Vores koncept har altid været at alle skal føle trygge på rejsen og ingen må føle sig alene. Vi har oplevet at mange venskaber er opstået på vores ferier.

For mange er det ganske uoverkommeligt, at finde vej igennem diverse lufthavne. Her vil vi følges ad, og vi sørger for at alle kommer ud til den rigtige gate, skal der bruges anden hjælp i lufthavnene, er vi også behjælpelige med dette. Dvs. vi følger dig hele vejen.

På hotellet vil en af os altid være tilstede, så skulle du have brug for læge eller andet er vi behjælpelige med dette.

Rejser du alene vil vi altid tjekke at du er kommet ned til morgenmad o.a., ingen vil blive "glemt" i løbet af dagen.

Vi vil gøre alt for, at alle vil få en god ferie.

Ferien arrangeres for seniorer med og uden rollator. Hotellet er vel indrettet til bevægelseshæmmende

Har du brug for personlig hjælp, må du have egen hjælper med. Se nærmere under hotellet

Vi holder altid informationsmøde inden ferien, således at vi kan lære hinanden at kende

Vi rejser igennem et anerkendt rejsebureau

Med os vil ingen føle sig alene, hvis de ikke selv ønsker det!

Så derfor rejs trygt med os, det vil du ikke fortryde.

Om hotel "MAR Y SOL"
Hotellet i Los Cristianos på Tenerife

Mar y Sol er et veludstyret rehabiliteringshotel, som igennem mange år har været populært blandt bevægelseshæmmede gæster, men også for gæster der er godt gående. Lejlighedshotellet ligger kun ca. 400 m fra strandpromenaden i Los Cristianos. Hotellet er meget velegnet til folk, der lider af allergi, reumatisme og astma.
Lyse og praktiske lejligheder der er varierende i stil og tilpasset hvis man går med rollator

Mar y Sol arrangerer underholdning flere aftener om ugen.

Lejlighederne:
· Terrasse eller balkon
· Enkelte senge i de fleste lejligheder
· Sovesofa som almindelig seng i nogle af de 1-værelses lejligheder
· Ekstra opredning på sovesofa
· Tv med satellitkanaler mod betaling og depositum
· Safetyboks mod betaling og depositum
· Køkkenniche
· Kogeplader
· Enkelt køkkenudstyr kan lånes
· Køleskab
· El kedel kan lånes
· Spiseplads
· bruser eller med badekar med bruser
· Toilet

Ugens program:

D. 8.maj = Dag 1 Afrejse til Tenerife:

Afgang fra Næstved med bus til Københavns Lufthavn. Der kan muligvis arrangeres andre opsamlingssteder.

Fra Københavns lufthavn flyver vi direkte til Tenerife med Thomas Cook Airlines.

Efter at have fået vores bagage på Tenerife, kører vi til vores hotel " Mar Y Sol"
Hvor vi indkvarteres.

Dag 2 -3-4 -5-6 og 7:
Afslapning på hotellet samt ture på egen hånd, eller sammen med Ellen eller Dorte,
En af dagene, har vi arrangeret en halvdagsudflugt kl. 8.00-15.00 , hvilken dag det bliver vides ikke p.t.

D. 15.maj = Dag 8 Hjemrejse til Danmark:
Vi bliver afhentet på Hotellet og kører til lufthavnen og der fortsættes til København. Herfra kører bussen tilbage til hvor du blev afhentet

Halvdagsudflugt
Vores populære halvdagsudflugt, som virkelig giver dig smagen af Tenerife med flere stop og møder med lokalbefolkningen. Samtidig hører vi om, hvad der bliver dyrket på øen, og vi får naturligvis smagsprøver undervejs
Vi starter dagen med et besøg på en lokal bananplantage i Las Galletas-området. Her kan du opleve en meget vigtig del af det kanariske landbrug. Hvert år bliver der dyrket 150.000 tons bananer på Tenerife, og vi får et indblik i, hvordan de bliver dyrket. Besøget afsluttes med smagsprøver på nogle af de mange produkter, som fremstilles af bananerne.

Vi fortsætter til et typisk spansk marked, hvor der sælges ost, syltetøj, marmelade, frugt og grønt, blomster, hjemmebagt brød og kager og meget andet spændende. Vi nyder den hyggelige atmosfære og ser, hvordan lokalbefolkningen handler, samtidig med at vi får gang i både lugte- og smagssansen.

Dagen afsluttes på den bedste måde: oppe i bjergene med en fin udsigt fra en lokal vingård. Vi smager på gårdens vine sammen med et stykke kanarisk ost. En god dag med en god afslutning. Smagsprøver på en vingård indgår.
Tid: Halvdagsudflugt, ca. kl. 10-15

Prisen kr. 7695,- inkluderer
- Pr person ved 2 person i delt lejlighed med terrasse
- Informationsmøde inden afrejsen: d. 10.4.2018 kl.19.00
- Transfer tur/retur Næstved
(eller andet aftalt opsamlings sted) til CPH
- Direkte fly til Tenerife
- Mad ombord på flyet
- Bustransport mellem hotel og lufthavn tur /retur
- Halvpension (morgen- og aftensmad)
Halvdagsudflugt kl. ca. 10-15

Depositum kr. 3000,- samt evt. diverse forsikringer og eneværelse betales ved tilmeldingen.
Restbeløbet betales senest mandag d. 5. marts 2018

Prisen inkluderer ikke:
? Eneværelse kr. 1490,00
? Afbestillingsforsikring
? Rejseforsikring
? Drikkevarer
? Frokost

Rejseforsikring:
Du bør aldrig rejse uden en rejseforsikring - uanset hvor rejsen går hen. Det gule sundhedskort er afskaffet, og det betyder, at du fremover skal huske at medbringe det blå sygesikringskort, når du rejser. Det betyder også, at du nu kun kan få sygdomsbehandling på offentlige behandlingssteder, og samtidig kan du blive opkrævet en egenbetaling for behandlingen. Vi anbefaler derfor Gouda Rejseforsikring, som har deres egen danske alarmcentral og tilbyder en fuldt dækkende rejseforsikring. Se prisen på tilmeldingen.

Afbestillings- og ændringsforsikring:
Det er ærgerligt at miste din rejse, hvis du må annullere, inden du skal afsted. Med afbestillings- og ændringsforsikring kan du frit ændre din charterrejse indtil 30 dage før afrejse uanset årsag. Og hvis du, nære familiemedlemmer eller medrejsende bliver syge, kan du afbestille rejsen og få pengene retur.
Se prisen på tilmeldingen.

Alle deltagere vil få mulighed for at møde hinanden og rejselederne ved en informationsaften, som afholdes den 10. april.

Vi glæder os til at dele en dejlig uge med dig…

En hel uge med spændende oplevelser, fællesskab, nydelse og tryghed!

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 08-05-2018, kl. 00:00

Ugedag Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag, Lørdag, Søndag, Mandag
Holdnr181-984
Adresse 4700 Næstved
4700 Næstved
LokaleAftales nærmere
Holdtimer192
Antal mødegange8
AfdelingAOF Næstved og Susålandet

Kursusdage

08-05-2018 Tirsdag 00:00  -  00:00
09-05-2018 Onsdag 00:00  -  00:00
10-05-2018 Torsdag 00:00  -  00:00
11-05-2018 Fredag 00:00  -  00:00
12-05-2018 Lørdag 00:00  -  00:00
13-05-2018 Søndag 00:00  -  00:00
14-05-2018 Mandag 00:00  -  00:00
15-05-2018 Tirsdag 00:00  -  00:00

Faktaoplysning

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.