Viden, udvikling og samvær
4700 NæstvedVælg område
Vis underviser
Tommy P. Christensen
Ledige pladser

Historien om Danmark - 12 foredrag

Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10

Historien om Danmark - fortalt for de voksne
12 historiske foredrag med Tommy P. Christensen

Historien om Danmark - fortalt for de voksne

Historien om Danmark har vakt berettiget opmærksomhed og inspireret af tv-serien og de tilhørende bøger tager AOF nu fat på en Danmarkshistorie for voksne. Gennem 24 foredrag bevæger vi os fra jægere og samlere frem til velfærdsstat, energikrise, atomkraft og klimaforandringer. Vi ser først og fremmest på tidens begivenheder i Danmark, men forsøger også lige at rette blikket lidt ud over det danske riges snævre grænser.
Denne foredragsrække er specielt udarbejdet til de historisk interesserede voksne, der har fået appetit på mere dansk historie, og vi søger at fastholde de store linjer gennem oldtid, middelalder og nyere tid frem til slutningen af 1900-tallet.
Der vil blive udarbejdet et omfattende, skriftligt undervisningsmateriale med litteraturhenvisninger, som udleveret undervejs. Vores rorgænger ved alle 24 foredrag (efteråret 2017 og foråret 2018) bliver kulturhistorikeren, cand.mag. Tommy P. Christensen, fhv. museumsinspektør fra Malmø Museer, der er yderst kritisk til tidens postfaktuelle tågehorn.

Historien om Danmark - fortalt for de voksne

Uge 3 fredag d. 19. januar 2018
(13) Stænderforsamlingerne, nationale strømninger, det indskrænkede monarki og standssamfundet på vej mod klassesamfundet
Såkaldt "oplyst enevælde" blev kendetegnende for den sene enevælde, hvor kongemagten måtte give afkald på Norge og eksperimentere med rådgivende stænderforsamlinger. Napoleonskrigenes voldsomme omvæltninger i Europa blev for Danmarks vedkommende afløst af biedermeier-hygge, skandinavisme og nye nationale strømninger. De sidste gav et forvrænget billede af den danske sejr i 1848, og skulle blive skæbnesvangert i 1864.
Hvor nye revolutioner blussede op 1848 rundt om i Europa, fik danskerne i stedet indskrænket monarkiet og indførelsen af parlamentarismen og ministeransvar.
Tiden efter 1864 blev præget at industrialismen og forsøg på at anskue den skrumpede danske nationalstat som en stærk sproglig og kulturel enhed.
Forsvarssagen og en styrkelse af det nationale i undervisning, kunst, kultur skulle sikre en national-konservativ indstilling i det danske folk. Snart skulle socialistiske agitatorer dog tilbyde det arbejdende folk en ganske alternativ dagsorden.

Uge 4 fredag d. 26. januar 2018
(14) Verdenskrigen, revolution og den svære parlamentariske vej
Den danske andelsbevægelse og dernæst den danske arbejderbevægelse tilbød henholdsvis gårdmænd og arbejderbefolkningen nye sociale fællesskaber, ligesom den partipolitiske organisering fik stor betydning. Nu kunne man få sine egne repræsentanter på tinge og vælgerne viste deres folkevalgte stor respekt.
Danmark forblev dog en småstat, hvor den store nabo i syd kastede skygge og englænderne ønskede uhindret adgang til Østersøen. Under Den Store Krig havde Danmark held til at fastholde sin neutralitet, og der er (måske med rette ?) blevet hævdet, at Københavns Befæstning fik de krigsførende parter til at være tilbageholdende.
Derimod blev den bolsjevikkernes revolution i Rusland og dens mulige eksport til Tyskland og de nordiske lande et tema, der kom til at sætte sit præg på hele mellemkrigstiden. Parlamentarisk måtte det gamle godsejerparti Højre (der i 1915 ændrede navn til Det Konservative Folkeparti), acceptere at først Socialdemokraterne (fra 1884) og siden kommunister (fra 1932) med danskernes stemmer i ryggen indtog deres pladser på Rigsdagen.

Uge 5 fredag d. 2. februar 2018
(15) Kvindens stilling og Fædrelandets forsvar
Væsentlige brikker til den danske kvindebevægelses historie blev lagt fra venstrepolitikeren Frederik Bajer i 1886 fremsatte et lovforslag om kommu-nal stemmeret til kvinder og frem til grundlovsændringen i 1915.
I 1907 dannedes Landsforbundet for Kvinders Valgret, der med tiden voksede til 160 lokalafdelinger med omkring 12.000 medlemmer rundt om i Danmark. Året efter kom et afgørende gennembrud med kvindelig stemmeret og valg-barhed til de kommunale råd.
Estrup havde i gennem provisorietiden fastholdt finansieringen af Købehavns Befæstning og efter den 1. verdenskrigs afslutning begyndte afviklingen af det kæmpe forsvarsanlæg. Neutralitetspolitikken blev fastholdt og suppleret med nedskæringer i forsvaret, der skulle vise stormagterne, at danskerne var et fredeligt folk, der satsede på uddannelse og sundhed.
Vi fik Sønderjylland tilbage med fredelige midler i 1920, satsede på Folke-forbundets autoritet, når stormagterne truede og vi indgik en ikke-angrebspagt med Hitlers Tyskland. Statsminister Stauning afviste, at vi skulle være "Nordens lænkehund" og man håbede vi kunne gentage succesen fra den 1. verdenskrig, hvis der på ny skulle blive krig i Norden.

Uge 6 fredag d. 9. februar 2018
(16) Besættelsen, den illegale presse
- en spirende modstandsbevægelse og SOE
Med et pennestrøg i 1940 rettede Adolf Hitler besættelsen af Jylland til "Dänemark", og dermed var scenen sat til "De 5 onde År".
Vi ser på begivenhederne d. 9. april, den tyske operationsplan (Weserübung) og situationen på Færøerne, Island og i Grønland.
Samarbejdspolitikken skulle sikre danske værdier, danske arbejdspladser og den danske levestandard. Hvordan gik det så i krigens første år og hvad ville danskerne havde vundet på at tone rent flag og få skabt "norske tilstande" fra begyndelsen? Vi kaster også et blik over Sundet, hvor Sverige havde held til at bevare sin neutrale status gennem hele krigen, og blev derved en uvurderlig bagdør for danskere, der var på kollisionskurs med den tyske besættelses-magt. Vi hører om de, der ønskede "norske tilstande" og dem der var mere optaget af handel og industri, levevilkår og beskæftigelsen.

Uge 8 fredag d. 23. februar 2018
(17) Befrielsen og retsopgør. Aldrig mere en 9. april - men mere vækst og velfærd til alle.
Med statsminister Vilhelm Buhls antisabotagetale i Statsradiofonien i september 1942 og det danske politis sabotagebekæmpelse frem til starten af 1943 kunne det være svært at se, hvordan Danmark kunne blive regnet som en rigtig allieret efter krigen.
August -43 blev et vendepunkt i befolkningen og den tyske afvæbning af soldaterne på de danske kaserner og Flådens sænkning på Holmen i København d. 29. august skabte klarhed for mange. Samarbejdspolitikken var brudt sammen, og i september kom Gestapo for alvor til Danmark. Aktionen mod de danske jøder kom i starten af oktober -43, og modstandsfolk risikerede nu tortur hvis de blev taget af det tyske politi. I sommeren -44 optrappede modstandsbevægelsen sine aktiviteter og snart var Folkestrejken en realitet. Det kom til at koste 97 dræbte og ca. 600 sårede. Den 19. september afvæbnede tyskerne det danske politi ved en overraskelsesaktion (operation Möve) og dermed begyndte den politiløse tid, der varede frem til befrielsen. Befrielsesbudskabet lød over den engelske radio BBC kl. 20.36 den 4. maj og aftenen. Hurtigt kom det til opgør i gaderne - og retsopgøret er blevet karakteriseret som et juridisk galehus.
Småstaten Danmarks fremtid kunne ikke blive som neutral men måske som et fuldgodt medlem af FN og senere NATO? Den kolde krig, kul- & stålunion, EFTA, velfærdsstatens opbygning, fokuse-ringen på materiel vækst, herunder bilismen, samt inddragelsen af kvinder, børn og unge i forbrugersamfundet er blandt de mange temaer, der sætter sit præg på danskernes hverdag i efter-krigstiden.

Uge 9 fredag den 2. marts 2018
(18) Det danske politis stilling efter besættelsen -
Under besættelsen kom det danske politi i den ubehagelige situation, at jagten på sabotører og faldskærmsagenter endte med dræbte på begge sider. For at føje spot til skade blev det danske politi tilmed afvæbnet af besættelses-magten og en række betjente endte i koncentrationslejr.
Illegaliteten, som mange betjente valgte, hvis de da ikke flygtede til Sverige, bragte dem i kontakt med underverden og sortbørshandlere, så det var ikke indlysende, hvorledes det uniformerede politi ville bleve modtaget blandt den brede befolkning i den almindelige befrielsesrus i majdagen -45.
Denne gang vil vi se nærmere på fire aspekter af det danske politis stilling fra befrielsen i maj 1945 og ind i den kolde krigs tidlige fase. Vi hører om politiets situation i majdagene, forholdsordren, retsopgøret og det danske politi, herunder betydningen af dødsstraffens genindførelse (med tilbagevirkende kraft) samt politiets rolle i anden halvdel af 1940'erne, hvor den kolde krig (Påskekrisen 1948) snart er en realitet.

Uge 10 fredag den 9. marts 2018
(19) Frihedskampen set i bakspejlet - om frihedskæmpernes hædersmedalje
Danmarks besættelse blev atter iscenesat med filmen '9. april', der atter piller
i den gamle, sårede nationale stolthed. Danmark blev taget på sengen, og vi
havde troet på hr. Hitler og den ikke-angrebspagt Danmark havde indgået
med Hitler-Tyskland. Men filmen aktualiserer også det gamle spørgsmål:
Hvorfor har de danske soldater, der forsvarede Danmarks frihed ved den
tyske invasion den 9. april 1940, aldrig fået en hædersmedalje som anerkendelse for deres indsats? Siden befrielsesregeringens tiltrædelse i maj -45 har spørgsmålet været oppe at vende ved stort set ved alle jubilæer, men hvorfor er der stadig ikke blevet uddelt medaljer til soldater og friheds-kæmpere? Vi pirker i den gamle historie, der viser sig at være fyldt med ideologiske modsætninger og gustne overlæg.

Uge 11 fredag den 16. marts 2018
(20) De glade tressere - og det røde kabinet
Velfærdsstatens fremvækst i 1960'erne banede vejen for store forandringer i Danmarks sociale geografi. Antallet af offentlige ydelser og ansatte voksede og i midten af 1960'erne argumenterede flere for en dansk tilslutning til Fællesmarkedet. Statsminister Jens Otto Krag gik i november 1966 til valg på et helt nyt og mere effektivt skattesystem (kildeskatten) og havde den klare indstilling, at en moderne og effektiv offentlig sektor krævede voksende skatteindtægter. Resultatet af folketingsvalget blev en skrøbelig politisk konstruktion på 90 mandater bestående af Socialdemokratiet og SF. Det røde kabinet holdt ikke længe, og Krag måtte atter udskrive valg.
Vi hører om 68-oprøret og den første borgerlige flertalsregering i årtier, dannet i januar -68 og dens frigivelse af billedpornografien (1969) og legaliseringen af fosterfordrivelse (fri abort 1970).

Uge 12 fredag den 23. marts 2018
(21) Det store vendepunkt 1972-73?
Den danske folkebevægelse mod EF havde længe kæmpet indædt mod en dansk optagelse i EF (Fællesmarkedet), men folkeafstemningen i 72 faldt ud til fordel for dansk deltagelse. Det danske monarki fik ved Frederik d. 9.s død en kvinde på tronen, dronning Margrethe. Et vendepunkt indtræffer i 1972/73, hvor EF-afstemningen og statsminister J. O. Krags afgang snart efterfølges af jordskredsvalget i december 1973 og energikrisen vinteren 1973/74. Ved jordskredsvalget fik Mogens Glistrups Fremskridtsparti 28 mandater, Erhard Jakobsens udbryderparti Centrums-Demokraterne 14 mandater, Kristeligt Folkeparti 7 mandater, DKP (der ikke havde været på tinge siden 1960!) kom ind med 6 mandater og selv Danmarks Retsforbund kom ind med 5 mandater.
Vælgerne havde givet 60 mandater til det, der er blevet betegnet som protestpartier, og det gamle firparti-system kom under pres. De glade tresser var forbi og den økonomiske krise begyndte at kradse.

Uge 14 fredag den 6. april 2018
(22) Med Schlüter ved roret, 1982-1993
Valgene i 1973 og i 1975 skulle vise sig at være karakteristiske for politiske ustabilitet, der kom til at præge dansk politik med hyppige folketingsvalg: 1971, -73, -75, -77, -79, -81 og -84. Men i 1982 besluttede partiet De Radikale under ledelse af Niels Helveg Petersen at støtte den nye borgelig firkløver-regering under ledelse af statsminister Poul Schlüter. Uden selv at træde ind i regeringen kunne De Radikale være tungen på vægtskålen, og der blev nu introduceret fastkurspolitik samt en lang række finanspolitiske og indkomstpolitiske stramninger.
Vi ser nærmere på Poul Schlüters regeringstid (1982-1993), hans påstand om"Forretningen Danmark" en regeringsperiode der blev den næstlængste siden systemskiftet i 1901, kun overgået af Thorvald Staunings.

Uge 15 fredag den 13. april 2018
(23) Blekingegadebanden og PET-sagen om dens overvågning
Danmarkshistorien rummer også mere dunkle sider, og denne gang vil vi se på den såkaldte Blekingegadebande, dens leder, aktioner og PETs rolle i den spegede sag. Det vil nok komme som en overraskelse for mange, at den historie starter i slutningen af tresserne, men PET øjensynligt først bliver opmærksom på aktiviteterne i 1977, og fra -78 aflytter adressen i Blekinge-gade, hvor banden dannes. Vi ser nærmere på hele den underlige historie, der har forgreninger til den internationale terror og palæstinensernes kamp mod Israel.

Uge 16 fredag den 20. april 2018
(24) Tvangsdigitalisering, digital sårbarhed og ødelæggelsen af det danske skattesystem
Socialdemokraternes formand Jens Otto Krag var overbevist om rigtigheden af, "At de bredeste skuldre skal bære de største byrder" og med indførelsen af kildeskattesystemet blev vejen banet for en mere retfærdig og effektiv skatte-opkrævning. Landets mest velhavende skatteydere er nok mindre overbeviste og tanken om de rigeste skal begunstiges skattemæssigt, og gennem lobby-virksomhed har man overbevist et politisk flertal om, at familieejede virksom-heder skal have lempede skatter ved ejerskifte. Det er dagens politik og samtidig ligger det danske skattevæsen nu i ruiner.
I tiltro til forventede, store rationaliseringsmæssige gevinster har man tvunget alle danske borgere til at benytte internettet og ingen ønsker at påtage sig ansvaret, når de offentlige systemer går i sort og borgerne mister adgangen til alt på deres pc-ere. Vi ser nærmere på ansvarsfordelingen og historiens hidtil største cyberangreb i maj 2017.

Tommy P. Christensen er cand.mag. fra Københavns Universitet (Historie og kunsthistorie), samt Master i Voksenuddannelse fra Roskilde Universitet. Han har undervist på gymnasie- og HF-uddannelsen, Københavns Universitet, Folkeuniversitetet, daghøjskoler og i folkeoplysningen samt været ansat på arkiver og museer i Danmark og senest i Sverige. Han er forfatter på flere bøger og fhv. redaktør på Personal-historisk Tidsskrift, Hvem Forsker Hvad og Slægten - Forum for slægtshistorie. Sammen med Lisa Elsbøll er han medejer af Elsbøll & Christensen/ECM-Media, de er begge medstiftere og medlemmer af Københavns Byvandrerlaug.

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 19-01-2018, kl. 13:00

Ugedag Fredag
Holdnr181-941
Adresse Grønnegades Kaserne
Grønnegade 10
4700 Næstved
LokaleSmedjen
Holdtimer36
Antal mødegange12
AfdelingAOF Næstved og Susålandet

Kursusdage

19-01-2018 Fredag 13:00  -  15:30
26-01-2018 Fredag 13:00  -  15:30
02-02-2018 Fredag 13:00  -  15:30
09-02-2018 Fredag 13:00  -  15:30
23-02-2018 Fredag 13:00  -  15:30
02-03-2018 Fredag 13:00  -  15:30
09-03-2018 Fredag 13:00  -  15:30
16-03-2018 Fredag 13:00  -  15:30
23-03-2018 Fredag 13:00  -  15:30
06-04-2018 Fredag 13:00  -  15:30
13-04-2018 Fredag 13:00  -  15:30
20-04-2018 Fredag 13:00  -  15:30

Faktaoplysning

Forudsætninger Der serveres kaffe/the og kage under foredragene. Undervisningsmateriale udleveres undervejs

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.