Viden, udvikling og samvær
4700 NæstvedVælg område
Vis underviser
Tommy P. Christensen
Ledige pladser

Historien om Danmark - 12 foredrag

Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10

Historien om Danmark - fortalt for de voksne
12 historiske foredrag med Tommy P. Christensen
Sæsonen 2017 - 2018

Historien om Danmark - fortalt for de voksne

Historien om Danmark har vakt berettiget opmærksomhed og inspireret af tv-serien og de tilhørende bøger tager AOF nu fat på en Danmarkshistorie for voksne. Gennem 24 foredrag bevæger vi os fra jægere og samlere frem til velfærdsstat, energikrise, atomkraft og klimaforandringer. Vi ser først og fremmest på tidens begivenheder i Danmark, men forsøger også lige at rette blikket lidt ud over det danske riges snævre grænser.
Denne foredragsrække er specielt udarbejdet til de historisk interesserede voksne, der har fået appetit på mere dansk historie, og vi søger at fastholde de store linjer gennem oldtid, middelalder og nyere tid frem til slutningen af 1900-tallet.
Der vil blive udarbejdet et omfattende, skriftligt undervisningsmateriale med litteraturhenvisninger, som udleveret undervejs. Vores rorgænger ved alle 24 foredrag (efteråret 2017 og foråret 2018) bliver kulturhistorikeren, cand.mag. Tommy P. Christensen, fhv. museumsinspektør fra Malmø Museer, der er yderst kritisk til tidens postfaktuelle tågehorn.

Uge 37 Fredag d. 15. september 2017
(1) De første mennesker efter den sidste Istid
- og det land, der mødte dem
Da en gruppe bjergvandrere i 1991 fandt et lig indefrosset i en gletsjer i alperne på grænsen mellem det nuv. Italien og Schweiz, skulle ismanden Ötzi snart blive verdensberømt. Det viste sig nemlig, at han var en 5.300 år gammel jæger, der var blevet dræbt af et fjendtligt pileskud.
Inden vi fordyber os i hans sidste kamp mod de andre mennesker skal vi lige se nærmere på den sidste istid, og menneskets kamp med det kolde klima i den lange periode (ca. 125.000 f.v.t. til 7.000 f.v.t.), der sluttede med perioderne Borealtid (8.000-7.000 f.v.t.) og Atlantiske Tid (7.000-4.000 f.v.t.). Begge perioder, der var væsentlig varmere, end det havde været siden isens afsmeltning. Fælles for de indvandrere der prøvede at slå sig igennem var en nomadisk kultur, hvor man først og fremmest baserede sig på jagt og fiskeri. Vi kommer også til at høre om Doggerland, Koelbjergkvinden og Ertebøllefolket.

Uge 38 fredag den 22. september 2017
(2) Den neolitiske revolution
- svedjebrug, domesticering og kontakten med dem sydpå
Bondestenalder har man kaldt perioden, hvor landbruget finder fodfæste i konkurrence med den gamle nomadekultur. Bindingen til jorden blev en af menneskehedens største omvæltninger, og balancegangen mellem jagt, fiskeri, skov- og landbrug giver stadig anledning til kiv og strid nordpå.
Omkring år 4.000 f.v.t. fik vi de første tamsvin og jorddyrkningen får fodfæste i det der skulle blive til Danmark. Vi ser nærmere på de gamle teorier om bønderne som de nye stammer der indvandrede og fortrængte jægerfolket, hvor DNA-teknologien nu kan komme os til hjælp. Hvad var omvæltningernes reelle indhold på vore breddegrader? Hvilke kornsorter forsøgte man sig med i den såkaldte tragtbægerkultur, og hvad kan vi se, hvis vi prøver at kigge sydpå - og for eksempel - ser på de gamle flodkulturer der fandtes i samme periode?

Uge 39 fredag den 29. september 2017
(3) Den danske bronzealder og dens mennesker: Egtvedpigen, Skrydstruppigen - og Muldbjergmanden
Bronzealderen afløser stenalderen og opdeles oftest i ældre og yngre bronze-alder (ca. 1700-1100 f.v.t. + ca. 1100-500 f.v.t.). Rigtigt spændende bliver det, når vi vælger at se på bronzealderens mennesker i Norden og i Middelhavs-området. Hvilke forskelle og ligheder kan vi øjne, hvilke klimaændringer ledsagede yngre bronzealder? Hvor kom al den bronze fra, og hvorfor endte så store mængder i vores ende af Europa? Handlen over store afstande ser nu ud til at blive meget betydelig og bronzen bliver et tværkul-turelt betalingsmiddel.
Men rigdommen kulminerede øjensynligt omkring 1400 f.v.t. eksemplificeret ved den berømte Solvogn, der blev fundet i Trundholm Mose. Vi ser nærmere på Øresunds-regionen, hvor for eksempel Kivik i Skåne har haft en central rolle i regionens bronzealderkultur og været i kontakt med fjerne steder som det østlige Middelhav, Mellemøsten og Nærorienten.

Uge 41 fresdag den 13. oktober 2017
(4) Jernalderen - om keltere, romere, germanere
- og en skibsteknologisk revolution i Norden
Geografen Klaudios Ptolemaios søgte med sit landkort over Nordeuropa at gengive denne del af den da kendte verden som romerne så den. Yderst mod nord skyder den kimbriske halvø ud fra Germanien og her starter vi historien om keltere, romere og germanere. Hvilke romerske kulturpåvirkningerne nå-ede Norden, og levede nordboerne i skyggen af Rom i en tid præget af krige og slaveri ?
Vi ser nærmere på de romerske tropper langs grænsen (Limes) - hører om det romerske riges undergang og om de barbariske indvandrere, der gav navn til "folkevandringstiden". På klimaændringerne i jernalderen (500 f.v.t. - 750) jernalderbøndernes udvinding af myremalm, den ældste, navngivne dansker: Harja (o. år 150) og de mange småkrige i perioden år 200-500. Endelig sætter vi sejl og hører om Nordens skibsteknologisk revolution.

Uge 42 fredag den 20. oktober 2017
(5) Frankerriget, ukristelige og kristne vikinger
- samt Kirkens komme til Norden
Fra begyndelsen af 600-årene møder vi den skandinaviske krigerkonge, der endte sine dage i Sutton-Hoo-graven, og kendte til værdien af de sejlførende skibe. Han var utvivlsomt hedning, men fra starten af 700-årene søgte den frankiske statsmagt under merovingerne at ekspandere mod nord og det indbefattede en missionsvirksomhed der rettede sig mod danernes kong Ongendus og atter mod en kong Sigfred i 770-erne.
Med danerkongen Sigfred, der i 798 nævnes for sidste gang i De Frankiske Rigsannaler, og hans afløser danerkongen Godfred (nævnt i år 804) er vi kommet ind i den såkaldte vikingetid (ca. 700-1050).
Vi dvæler ved hvem der egentlig var de kristne, ved tvangskristning og ved jernbyrd? Ser nærmere på Danmarks første byer, Danelaw, Jellingdynastiet, Altinget og nordboerne.
Afsluttende ser vi på forholdet mellem de nordiske lande, forholdet til den store nabo i syd, massegraven i Dorset (England) og de afgørende begivenheder der helt ændrede situation i 1060'erne.

Uge 43 fredag den 27. oktober 2017
(6) Knud den Stores imperium - og truslerne fra Syd.
Borgerkrig, klostre og kirkemagt
Hedenskabet, der gennem årtusinder havde formet nordboerne blev i vikinge-tiden konfronteret med den kristne tro og dens magtfulde redskaber, skrive-kunsten og det latinske sprog.
Højtuddannede sydeuropæere iført klædedragter fra de mange klosterordner - eller som notarer - lærte fra sig, og kongemagten indså snart værdien af alt det nye. Magtfulde slægter skænkede jord og ejendomme til finansieringen af de gejstlige samt opførelse af kirker og klostre. Vi ser på nogle af Nordens ældste kirker og klostre samt det første ærkebispesæde fra 1103 eller -04.
Tiden blev dog også præget borgerkrig, magtkampen mellem konge- og kirkemagt samt etableringen af en ridderstand med særlige privilegier.

Uge 44 fredag den 3. november 2017
(7) Valdemarernes regeringstid, Kalmarunionen og den svenske selvstændighedsbevægelse
Valdemarstiden - ofte betegnet som Valdemarernes storhedstid - kan tidsfæstes til 1157-1241 og var indenrigspolitisk forholdsvis fredeligt, hvorimod en aktivistisk korstogspolitik medførte talrige plyndrings- og erobrings-krige. Erobringen af Tallinn i Estland 1219 blev højdepunktet for den danske ekspansion i Østersøen.
Vi ser nærmere på den noget specielle alliance mellem konge og kirke som blandt andet ledte til nedskrivning af de såkaldte landskabslove i de første årtier af 1200-årene, korstog i Østersø-området, men også den interne splid, der ikke mindst prægede Norge og Sverige, som i 1355 måtte indse, at en norsk-svensk union var gået helt i opløsning. Hertil kom pesten (1349/50) og problemerne med Slesvig og Holstens rolle.
Set fra dansk side blev det Valdemar Atterdag og hans datter, Margrethe d. 1., der atter bragte orden i Danmarks hus og samlede Norden. Vi ser på denne version af Danmarks-historien og på et par andre aktører, der bestemt ikke bør overses: Hansestæderne og Den Tyske Orden.

Uge 45 fredag den 10. november 2017
(8) Cashflow: Skånemarked og Øresundstold
Fra starten af 1200-årene tiltrak sildefiskeriet købmænd fra alle egne af Østersøområdet. Senest fra 1200-årenes midte blev markedsordningen på dette såkaldte "Skånemarked" lagt i faste rammer, sikkert efter mønster i tilsvarende markeder i det store udland. Det indbefattede også de udenlandske købmænd fra de tyske byer (Die Hanse), der til en vis grad optrådte som et kollektiv på Skånemarkedet. I praksis blev det de rettigheder til handel på Skånemarkedet som Lübeck opnåede retningsgivende for den praksis den danske konges administration på markedet fulgte over for dem alle. Baseret på dette fælles grundlag kunne de enkelte handelsbyer opnå egne fordele (privilegier). I ly af markedsfreden, som den danske kongemagt skulle garantere kunne købmænd fra forskellige egne, der måske hjemme havde indbyrdes uoverensstemmelser, handle frit med hinanden under den danske konges fred. Men markedsfreden var selvfølgelig ikke gratis. De fremmede måtte forpligte sig til at overholde en række politimæssige bestemmelser, og til at anvende den danske konges mønt i alle mellemværender på markedet, hvor lødig - eller i regelen hvor underlødig - kongen end valgte at gøre den.
Kongen fastsatte til hvilken kurs den udenlandske mønt skulle veksles, og det var klingende mønt som skulle afleveres. Med tiden bredte sildemarkederne til store dele af Øresundskysten fra Skanør, Falsterbo og Dragør, hvilket i 1400-tallet gjorde det nærliggende, at tænke i en egentlig Øresundstold, hvilket indførtes i 1420'erne. Vi går i detaljen med Skånemarkedets aktører og spillet mellem kongemagten og hanseaterne.

Uge 47 fresdag den 24. november 2017
(9) Den store omvæltning, modreformation og krigene med Sverige
I den traditionelle danske historieskrivning er opgøret med den katolske kirkes magtstruktur tidsfæstet til de første årtier af 1500-årene. Ser man derimod på den centraleuropæiske udvikling er historien dog både længere og mere nuanceret.
Vi ser på udviklingen i 1400-tallet, hvor ikke kun Martin Luthers tanker og Johannes Gutenbergs opfindelse bør fremhæves, men også historiske personer som Johannes Hus, Johannes Reuchlin og Erasmus af Rotterdam. Tilsvarende var den katolske kirkes modreaktion heller ikke uden bog-brænding, bål og brand.
Trediveårskrigen trak blodige spor gennem det tyske område, omend den danske deltagelse i Trediveårskrigen hurtigt blev indskrænket til en stribe krige mod svensken - den nye fremvoksende Østersømagt.
Vi ser på den ulyksalige udvikling, hvor tågede drømme om en total tilbage-erobring af Sverige med Finland længe kom til at præge dansk udenrigspolitik - faktisk til et par årtier ind i 1700-tallet.

Uge 48 fredag den 1. december 2017
(10) Reformationen - et tysk byfænomen?
Luthers tanker kommer hurtigt til Danmark efter de 95 tesers offentliggørelse i 1517. Således er der allerede Christian d. 2.'s levetid en illegal bevægelse, hvor munke med livet som indsats og risikoen for en dom for kætteri udbre-der de oprørske idéer.
I enkelte driftige byer i Danmark, som Viborg, Odense og Malmø finder de lutherske ideer fodfæste, og vi ser nærmere på nogle af de rebelske agitatorer: fra Næstved Mogens Steen og Peder Laurensøn, hvor sidstnævnte kom fra Malmø, Claus Mortensen (Tøndebinder) og hans discipel Hans Olufsen (Spandemager), en forløben munk fra Malmøs Helligåndskloster, der tilmed gav Lunds ærkebiskop grå hår i hovedet.
I Haderslev sad hertug Christian, som var søn af Frederik I. Han havde som barn haft en huslærer, der var luthersk, og hertugen var blevet en glødende tilhænger af Luthers tanker. Han lukkede derfor de katolske kirker, og uden at kongen greb ind, etablerede han - midt i det katolske Norden - Europas første lutherske fyrstekirke 1528. I sit opgør med katolicismens krav om præsternes cølibat begrænsede han sig ikke til at opfordre præsterne til ægteskab, men krævede at de skulle gifte sig.
Vi ser nærmere på reformationens praktiske indførelse i Danmark og hvorledes Hans Tausen sikrede at den evangeliske lære i dansk aftapning så entydigt blev drejet i lutheransk retning.

Uge 49 fredag den 8. december 2017
(11) Slavehandel, oplysningstid, frihed, lighed og broderskab.
De færreste danskere spekulerer nok over, at det danske kongerige har en hundredårig tradition for slavehold og slavehandel. I vikingetiden var trælle en stor handelsvare og ind i 1200-årene kunne man stadig møde trælle i det danske landbrug.
Med opdagelsen af den Nye Verden i slutningen af 1400-tallet blev slavehold og slavehandel atter en del af den vesteuropæiske virkelighed, og den danske kongemagt sikrede sig en afrikansk koloni på Guldkysten i 1658 og i Dansk Vestindien fra 1666 (Skt. Thomas).
Vi dykker ned i historien om den florissante handel, slave-skibene og de formuer nogle få på denne vis fik tilegnet sig i 1700-tallet. Formuer, der blandt andet blev benyttet til at bygge en stribe palæer og landsteder.
Ude i Europa slog idéerne om Frihed, Lighed og Broderskab rod mange steder og den moderne republik blev mange steder set som en bedre styreform end det gamle monarki. Som bekendt kom det til at gå anderledes i dobbelt-monarkiet Danmark-Norge.

Uge 50 fredag d. 15. december 2017
(12) Landboreformer, manufakturer og industrialisering
Fremskridtsvenlige godsejere søgte reformere det danske landbrug, blandt andet gennem indførelsen af selvejet og omfattende udskiftninger af jorden omkring de gamle landsbyer. Vi ser nærmere på en af tidens kendte skikkelser, Niels Ryberg, der som bondesøn undslap stavnsbåndet og kom i handelslære, skabte sig siden en formue på trekanthandelen og placerede den i godser på Sjælland og Fyn. Ved samme tid kom dampmaskinen til Danmark. Den tidlige industri havde ofte sin oprindelse i statsmagtens militære behov, og lå tit i nærheden af den kongelige residensstad. Vi ser lidt nærmere på 1700-årenes industrialisering og den vand- og vindkraft, der var dens forudsætning.

Tommy P. Christensen er cand.mag. fra Københavns Universitet (Historie og kunsthistorie), samt Master i Voksenuddannelse fra Roskilde Universitet. Han har undervist på gymnasie- og HF-uddannelsen, Københavns Universitet, Folkeuniversitetet, daghøjskoler og i folkeoplysningen samt været ansat på arkiver og museer i Danmark og senest i Sverige. Han er forfatter på flere bøger og fhv. redaktør på Personal-historisk Tidsskrift, Hvem Forsker Hvad og Slægten - Forum for slægtshistorie. Sammen med Lisa Elsbøll er han medejer af Elsbøll & Christensen/ECM-Media, de er begge medstiftere og medlemmer af Københavns Byvandrerlaug.

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 15-09-2017, kl. 13:00

Ugedag Fredag
Holdnr172-941
Adresse Grønnegades Kaserne
Grønnegade 10
4700 Næstved
LokaleSmedjen
Holdtimer36
Antal mødegange12
AfdelingAOF Næstved og Susålandet

Kursusdage

15-09-2017 Fredag 13:00  -  15:30
22-09-2017 Fredag 13:00  -  15:30
29-09-2017 Fredag 13:00  -  15:30
13-10-2017 Fredag 13:00  -  15:30
20-10-2017 Fredag 13:00  -  15:30
27-10-2017 Fredag 13:00  -  15:30
03-11-2017 Fredag 13:00  -  15:30
10-11-2017 Fredag 13:00  -  15:30
24-11-2017 Fredag 13:00  -  15:30
01-12-2017 Fredag 13:00  -  15:30
08-12-2017 Fredag 13:00  -  15:30
15-12-2017 Fredag 13:00  -  15:30

Faktaoplysning

Forudsætninger Der serveres kaffe/the og kage under foredragene. Undervisningsmateriale udleveres undervejs

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.