Viden, udvikling og samvær
4700 NæstvedVælg område
Vis underviser
Tommy P. Christensen
Ledige pladser

Historien gentager sig selv- eller? - 6 foredrag

Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10

Historien gentager sig selv! - eller gør den? 6 Foredrag

Fredag d. 7/4-2017
Da Tyrken tog Rhodos og belejrede Wien, 1522-1532
Efterhånden som de kristne blev fortrængt fra det østlige Middelhav og Det Østromerske Kejserrige med Konstantinopel faldt, var romerrigets undergang en realitet og et nyt imperium overtog scenen. Islam var opstået i 600-årene, og var således en langt yngre religion end jødedom og kristendom. Det osmanniske imperium beherskede efterhånden hele Balkan, og blev i senmiddelalderen en trussel mod kejserstaden Wien.
I 1522 besluttede den mægtige sultan Süleyman at fordrive den kristne Malteserorden fra Rhodos, og han indledte et angreb med en overvældende angrebs- og belejringsstyrke. Ridderne forsvarede sig hårdnakket, og der fulgte en langvarig belejring af Rhodos By.
Vi graver et spadestik dybere i historien om det Østromerske Kejserriges undergang og Det osmanniske Riges oprindelse og ekspansion. Bundede udviklingen i en religionskrig, eller er det blot en populær myte? Var korstogene den egentlige årsag til Osmannerriges ekspansion - og lykkedes det tyrken til sidst at indtage Wien?

Fredag d. 21/4-2017
Fra slaget om Berlin til Berlinmurens etablering
Berlin blev med kejserrigets grundlæggelse i 1871 Tysklands nye hovedstad (Reichshauptstadt) og fik dermed en enorm symbolværdi for et samlet tysk rige. I de følgende årtier voksede byens betydning og størrelse, da en række forstæder i 1920 indgik i et Storberlin med 4 millioner indbyggere. Weimarrepublikkens fald og nazisternes magtovertagelse i 1933 skulle blive skæbnesvanger for Berlin, der dels blev mål for Hitlers fantasterier om en total omkalfatring af Det 3. Riges Reichhauptstadt, der blev indledt med opførelsen af Rigskancelliet i 1938 efter Albert Speers grandiose tegninger og modeller. Dels blev sønderbombet gennem fem års allierede luftbombardementer, der kulminerede i Berlins endelige befrielse af Den Røde Hær i foråret 1945.
Vi dvæler ved "Der Untergang" og de kaotiske tilstande i under Slaget om Berlin (16/4-2/5 -45) og månederne frem til efteråret, hvor byens opdeling i fire zoner kunne implementeres og der blev etableret aftaler om adgangsveje og tre luftkorridorer mellem zonerne i Vestberlin og zonerne i Vesttyskland.
Vi hører om de Allieredes "High Command" i Zehlendorf og krisen i juni 1948, der resulterede i "Blokaden af Berlin" og styrkeprøven om Vestberlins fremtid. Om Berlins to konkurrerende overborgmestre (Ebert og Reuter) og etableringen af DDR, hvor Østberlin blev bonde- og arbejderstatens nye hovedstad. Vi ser på den sovjetiske leder Khrusjtjovs Berlin-ultimatum i 1958, (som krævede vestmagterne ud inden seks måneder) og DDR-styrets knæfald, da man føler sig nødsaget til at mure sin egen befolkning inde fra den 13. august 1961, hvor østtyske arbejdere, bevogtet af soldater, afspærrede grænsen med pigtråd, betonklodser, hulsten af cellebeton og tilmurede vinduer og døre i huse ved grænsen til det frie Vestberlin.

Fredag d. 28/4-2017
Slaget ved Lepanto 1571 - et søslag og dets symbolske betydning
Efter tyrken havde taget Rhodos kom turen til Malta, men invasionen og belejringen i 1565 mødte hård modstand, og takket være forstærkninger til de belejrede måtte de osmanniske styrker gå i bådene med svære tab.
Få år senere kom det berømte søslag i Lepantobugten i Det Ægæiske Hav, mellem en flåde fra Osmannerriget og en flåde fra den kristne alliance bestående af paven, bystaten Venedig og Spanien.
Den osmanniske flåde led vitterligt et knusende nederlag, og det blev fejret over hele den kristne verden. Sejren stod i et nærmest mytisk skær: Endelig kunne man ånde lettet op, da det osmanniske søherredømme i Middelhavet syntes brudt.
Vi repeterer Det Osmanniske Riges sejrrige historie gennem århundrederne og stiller skarpt på den alliance, der slog den osmanniske flåde. Er Slaget ved Lepanto så afgørende – eller har symbolværdien helt overskygget den militære betydning?
Hvad skete der med den kristne alliance - og med Osmannerrigets magt og indflydelse i de følgende århundreder ?

Fredag d. 5/5-2017
Polarfronten: Grønland under den 2. verdenskrig
- og i den kolde krig (1940-90).
Arktis er i de senere år blevet genstand for stigende international opmærksomhed. Det skyldes først og fremmest, at den accelererende afsmeltning af isen ved - og i - Grønland både giver nye muligheder og nye udfordringer. Dernæst har Rusland i andre interesseområder vist at det militære trusselsbillede hurtigt kan ændre sig negativt, og give mindelser om situationen under den kolde krig.
Endelig kan den fornyede interesse for en mulig udvinding og eksport af uran fra Grønland skabe spændinger i området, hvis militære hensyn kommer til at spille en rolle for uran-udvindingen. Under alle omstændigheder er det politisk afgjort, at udvinding og eksport af uran vil få betydning for rigets udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.
Vi tager en tur tilbage til begyndelsen, hvor ingen kendte til uran-forekomsterne og deres betydning og et Grønland, der blev betragtet som en god gammel dansk koloni, der pludselig blev afskåret fra København som en følge af den tyske besættelse af Damark, d. 9. april 1940. Vi hører om de tyske og amerikanske planer med Grønland, Henrik Kauffmann og baseaftalerne med USA, en begyndende grønlandsk nationalisme indenfor rammerne af et dansk-grønlandsk fællesrige, forhandlingerne op til grundlovsændringen i -53 og FN's rolle i afkoloniserings-spørgsmålet, Islands krav på Grønland(!) samt nedstyrtningen af en amerikansk B-52 med fire brintbomber i januar -68 og
meget andet.

Fredag d. 19/5-2017
Den Spanske Armada 1588, de spanske Nederlande og Englands skæbnetime.
De Spanske Nederlande - også kaldet De Sydlige Nederlande - var de ti sydlige nederlandske provinser, som det takket være den spanske konges statholder Alessandro Farnese (1545-1592) og hans vellykkede del-og-hersk-politik over for de oprørske Nederlande lykkedes at fastholde under spansk herredømme efter 1579. Provinsernes udstrækning svarer omtrent til det nuværende Belgien (kongedømme fra 1831) og Luxembourg (storhertug-dømme, hvor stormagterne i 1867 anerkendtes dets uafhængighed og neutralitet). I første halvdel af 1580'erne erobrede Alessandro Farnese store områder fra oprørerne i de nordlige provinser, og få år senere blev Farnese udpeget til at stå i spidsen for tropperne på Den Spanske Armada. Den store krigsflåde som Filip 2 af Spanien sendte mod England 1588, dels for at hævne Maria Stuart, dels fordi dronning Elizabeth støttede Nederlandene i striden mod Spanien.
Flådestyrken talte 130 store og 30 små krigsskibe, og rummede en invasions-styrke på ca. 30.000 mand. Efter to måneders sejlads nåede flåden Den Engelske Kanal, og her ventede den engelske flåde, der bestod af mindre og mere manøvredygtige krigsskibe end de spanske. Havde den spanske armada held til at komme ind ved Themsen og landsætte invasionsstyrken kunne London næppe reddes.
Vi ser på datidens orlogsskibe, hvor kanondæk og kanonluger stadig gav problemer i 1500'årene, vi hører om søslaget ud for Gravelines ved Calais d. 29. juli om vejr og vind samt følger begivenhederne i Den engelske Kanal i begyndelsen af august 1588.

Fredag d. 26/5-2017
Cubas kamp med socialismen, 1953-65.
Den 1. januar 1959 vandt guerillastyrker under ledelse af Fidel Castro magten og smed den forhadte diktator Fulgencio Batista på porten. Castros bevægelse, Movimiento-26 de julío, var oprindeligt ikke baseret på noget socialistisk program, men snarere på et national-demokratisk grundlag der især fokuserede på tiltrængte jordreformer for de cubanske bønder. Men en indædt konflikt med amerikanske banker og sukkerfirmaer i 1960 kom til at betyde, at Castro valgte at nationalisere hele økonomien og underlægge den planøkonomi.
Den cubanske revolution var dog også underlagt omverdens politiske virkelighed, og den amerikanske blokade - og polariseringen under den kolde krig - skubbede snart Fidel Castro i armene på Sovjetunionen, både økonomisk og politisk. Svinebugtaffæren i april 1961 gjorde det ikke nemmere, og det amerikanske forsøg på at afsætte Fidel Castro blev en total fiasko for CIA og de eksilcubanere der - trænet og finansieret af den amerikanske regering - troede at selv en lille invasion ville udløse et folkeligt oprør på hele Cuba.
Sovjetunionen valgte under Nikita Khrusjtjov i sommeren 1962 at opstille mellemdistanceraketter på Cuba, og det blev den kolde krigs alvorligste konfrontation mellem USA og Sovjetunionen. Da krisen kulminerede i dagene 22. til 28. oktober 1962 var verden bragt tættere på en atomkrig end nogensinde før. Sovjetunionens øgede indflydelse på Cuba blev også tydelig, da landets Revolutionære Samlingsparti få år senere blev omdøbt til Cubas Kommunistiske Parti. Vi ser nærmere på den cubanske socialisme i årene 1953 til 1965, hvor den cubanske vej til socialismen endte med at blive styret fra Moskva.


Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 07-04-2017, kl. 13:00

Ugedag Fredag
Holdnr171-951
Adresse Grønnegades Kaserne
Grønnegade 10
4700 Næstved
LokaleSmedjen
Holdtimer18
Antal mødegange6
AfdelingAOF Næstved og Susålandet

Kursusdage

07-04-2017 Fredag 13:00  -  15:30
21-04-2017 Fredag 13:00  -  15:30
28-04-2017 Fredag 13:00  -  15:30
05-05-2017 Fredag 13:00  -  15:30
19-05-2017 Fredag 13:00  -  15:30
26-05-2017 Fredag 13:00  -  15:30

Faktaoplysning

Forudsætninger Der serveres kaffe/the og kage under foredragene. Undervisningsmateriale udleveres undervejs

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.